mandag den 11. december 2017

Cannabisbivirkninger alternativ behandling

Alternativ behandling af Cannabisbivirkninger

Personligt bryder jeg mig ikke om at kalde det bivirkninger, fordi en bivirkning typisk er en ny lidelse, man får af medicin, som er kemisk.

Den form for bivirkninger forsvinder sjældent, så længe man er på medicinen.

Det er meget anderledes med Cannabisbivirkninger. Her er der mere tale om virkninger og udrensningssymptomer.

1) Den mest kendte virkning af THC er, at man bliver høj/skæv. Det er også den mest fordomsfulde virkning. Men det at blive høj/skæv af Cannabis er egentlig bare ens eget immunforsvar, der arbejder hurtigere end normalt, og det er i sig selv positivt. Folk, der ikke har prøvet THC før, kan blive paranoide af det, få et grineflip eller blive meget sensitive. Det går over efter 3-4 timer, hvis man har røget Cannabis, og op til 48 timer hvis man har spist det.

Det er yderst sjældent, at folk oplever det som noget negativt i lang tid. Normalt sker det kun ved rygning og i op til 4 timer efter spisning.

2) De værste bivirkninger kommer hos de syge, som ikke har prøvet medicinsk Cannabis før og især hos psykisk syge. Det sker, hvis man får en for stor dosis THC, uden man er vant til det.

De værste bivirkninger varer op til 48 timer. Nogle kan ikke bevæge sig, nogle kan ikke tale, før det er gået over. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er farligt, og at det går over.

Måden at få dæmpet bivirkninger på er ved at spise og drikke mad med mange kulhydrater i, så som: kakaomælk, kage, appelsinjuice og sukkervand.

Grunden til, at det sker, er, at kroppen går i healingmode, ligesom når man sover, og ens hypofyse arbejder på fuld tryk.

3) Almindelige bivirkninger er som regel, at man sover dybt og længe, føler sig træt og udmattet de første 3 uger. Man kan have kvalme om morgenen. Man kan være følsom, sulten og tørstig mere end normalt, og det er fordi immunsystemet efterspørger byggesten: mineraler, vitaminer og gode næringsstoffer.

Man kan ikke dø af Cannabis. Den værste bivirkning er, at venner, familie eller ens læge ikke forstår eller accepterer, at man bruger Cannabismedicin. Forholder det sig sådan, bør man overveje at holde det hemmeligt, indtil man er blevet rask.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar